Følgende er taget fra artikel i Nordvestnyt:

Udskiftning af flisfyr

Snertinge-Særslev-Føllenslev Energiselskab er for tiden i gang med en gennemgribende modernisering af varmeværket på Kirkemosevej.
For at leve op til skrappere miljøkrav og en mere grøn profil er 90 procent af varmeværkets inventar nu pillet ud – blandt andet den 20 år gamle kedel, som var ved at være udtjent.
Afmonteringen fandt sted i sidste uge, hvor kedlen blev bugseret ud med kranbil i den ende af varmeværket, hvor der senere også skal sættes en ny port op.
Som erstatning for det gamle er der indkøbt et helt nyt, moderne anlæg, der skal installeres gennem den kommende tid.
Det nye anlæg får en ildfast kedel til afbrænding af flis, og derudover kommer der blandt andet også en absorptionspumpe og en ny og mere effektiv røggaskøler med et såkaldt elektrofilter.
– Vi har fået at vide, at de kommer og sætter det op i løbet af uge 24, fortæller bestyrelsesformand John Lou.
Det nye anlæg kommer til at koste omkring ni millioner kroner.
Med det nye anlæg er håbet, at man helt kan undgå at bruge olie og alligevel få samme mængde varme ud til forbrugerne.
Hidtil har varmeværket brugt cirka 800.000 kroner på olie om året.
John Lou regner med, at det nye anlæg skal holde i hvert fald 15 år.

Link til artiklen på sn.dk

Flere nyheder

Uncategorized

Driftsudfordringer løst

Fejlen er nu lokaliseret og udbedret, og vi producerer igen varme. Men der er rigtig store mængder vand der skal varmes op igen, så vi

Uncategorized

Driftsudfordringer

Vi har desværre oplevet driftsudfordringer i nat og her til morgen. Vi arbejder på at lokalisere og rette fejlen, men har endnu intet estimat for,