Som andre vedvarende energikilder voksede biogasteknologien op fra neden, drevet af initiativrige enkeltpersoner. Allerede i 1970’erne forsøgte nogle håndfulde danske landmænd sig med gårdanlæg, og i 1980’erne blev der oprettet flere biogasfællesanlæg med landmænd som de drivende kræfter.
Ideen om biogas kom til Snertinge-Særslev-Føllenslev i begyndelsen af 90’erne.
Ingeniørfirmaet Nellemann, der havde været med til at opføre biogasanlæg i Jylland sendte en konsulent rundt på Sjælland for at finde et sted med de rette forudsætninger: Der skulle både være en samlet bymæssig bebyggelse med forbrugere og landmænd til at levere gyllen.
In Højsted, he met pig producer Poul Andersen, who was gripped by the prospects of CO2-neutral energy, better fertilizer and fewer odor nuisances.
“I called around to some farmers and asked if they would join, and we called a meeting at Snertinge Kro. The result was a working group with me as chairman and a project manager from Nellemann. ”
The working group met a few times and invited the local area to a meeting to lighten the mood. There were enough farmers who would supply manure, but the group had to hold two drawing meetings before the 150 consumers were the minimum to get started.
At the founding general meeting at Firhøjskolen, it was decided that the chairman should represent the consumers, and the vice-chairman the suppliers.
I Højsted mødte han svineproducent Poul Andersen, der blev grebet af perspektiverne ved CO2-neutral energi, bedre gødning og færre lugtgener.
”Jeg ringede rundt til nogle landmænd og spurgte, om de ville være med, og vi indkaldte til møde på Snertinge Kro. Resultatet blev en arbejdsgruppe med mig som formand og en projektleder fra Nellemann.”
Arbejdsgruppen mødtes nogle gange og inviterede lokalområdet til møde for at vejre stemningen. Der var nok landmænd, der ville levere gylle, men gruppen måtte afholde to tegningsmøder, inden der var de 150 forbrugere, der var minimum for at gå i gang.
På den stiftende generalforsamling på Firhøjskolen blev det besluttet, at formanden skulle repræsentere forbrugerne, og næstformanden leverandørerne.
Planlægningen af værket viste sig at være meget kompliceret, fortæller Poul Andersen, der blev foreningens første næstformand.
”Vi havde grise på vores gård, men grisegylle er ikke det mest ideelle. Kvæggylle er bedre, men der skal under alle omstændigheder også bruges industriaffald, der samtidig forbedrer værkets økonomi. I begyndelsen fik vi meget affald fra K-salat, og det var en god indtægt. Et problem var, at landmændene ikke havde kapacitetsproblemer i deres tanke, og i budgettet måtte vi derfor indregne udgifter til gratis gylletanke. Et par af godserne tog endda leje for den jord, tankene lå på,” fortæller han.
Bestyrelsen lærte af andres erfaringer og tog blandt andet på studietur til Jylland. Men det er kompliceret at få de rette kemiske forhold for gæringen, og værket havde ikke eksisteret i mange år, da personalet en morgen kom på arbejde og så, at gæringen var løbet løbsk. Hele kælderen under tankene var fyldt med ildelugtende skum.
”Det var hårde lærepenge, og vi havde mange udgifter, da alt skulle etableres fra nul. Blot det at få lavet et forsyningsnet til forbrugerne kostede lige så meget som selve biogasanlægget,” fortæller Poul Andersen. Han mener, at det, pionererne fra dengang blev stillet i udsigt, ikke helt holdt vand.
”Da vi gik i gang, drømte jeg om billigere varme til forbrugerne, og det er skuffende, at den del af projektet ikke holdt,” siger han.
Biogas i tal
Der er 21 biogasfællesanlæg i Danmark, som modtager husdyrgødning fra landbruget og organisk affald fra industri og husholdninger.Det første blev taget i brug i 1984. Hvert år behandler de tilsammen cirka 2,5 millioner ton husdyrgødning og cirka 350.000 ton organisk affald fra industrier, rensningsanlæg og husholdninger.
I dag anvendes biogassen fortrinsvis på lokale kraftvarmeværk, der producerer el, som sælges til el-nettet, og varme der afsættes via fjernvarmesystemet.
I dag producerer Danmark cirka fire petajoule (PJ) biogas om året. Det svarer til en halv procent af Danmarks bruttoenergiforbrug.